Menu
Konto

ET LANGT VARMT KRAM

Når man svøber sig ind i en plaid, så er det som et langt, varmt kram. En krops-hule som man putter sig i, og hvor den konstante lune varme er med til at man slapper af. En plaid følger en året rundt. De lune, lange danske sommeraftener- & nætter hvor man egentlig ikke fryser sådan rigtigt, men hvor det nu alligevel er rart at kunne svinge en plaid rundt om kroppen. Efterårsmånederne hvor man gerne vil sidde ude selv om duggen falder, og så de mange mørke måneder hvor vi danskere tænder ekstra mange stearinlys, brygger varm kakao og krøller os sammen i vores sofaer og stole. Så er det rart at have en plaid, eller to, lige ved hånden.

 

TÆPPE ELLER PLAID? / FRYNSER ELLER EJ?

Hvad er egentlig forskellen? Oprindeligt var forskellen den, at tæpper er store nok til at kunne dække en hel seng eller en sofa, mens plaider som oftest er mindre, og derfor dækker et møbel delvist. En plaid har, som oftest, også frynser, mens et tæppe normalvis har syede kanter. Sådan var det i hvert fald i gamle dage. Men hvad så med i dag…?

I dag er forskellen nok nærmere det som vi selv gør den til, for nogle vil have store plaider, andre vil have dem strikkede eller måske vatterede, og nogle vil have dem med mønster. En plaid er ikke længere blot en plaid.

 

BRUGSKUNST

Vi bruger plaider til at varme os med, og flere og flere bruger dem også som dekorative accessoires rundt omkring i deres hjem. Det være sig hen over en stoleryg, ud over et armlæn, foldet sammen liggende oven på en puf eller måske som et sengetæppe. De skal ikke gemmes væk, men tværtimod bruges som brugskunst som vi udstiller sammen med vores andre møbler.

Plaider kommer i mange fabrikater og farver, og i dag kan man heldigvis vælge mellem mange forskellige. Man kan få ensfarvede, plaider i velour, kanvas eller quiltet. Grå, dusty rose, bordeaux, army m.fl. De må ikke kradse, de skal kunne bruges af hele familien (”tåle børn”), og så er der jo også spørgsmålet om hvorvidt vores plaids skal matche vores puder, vores sofa og vores stol.

Plaider er kommet for at blive, og for at blive set!

Har du spørgsmål?

Vi er glade for at hjælpe

info@fasmas.dk