Tæpper

Tæpper på gulvet i udvalgte rum er en af de nemmeste måder at skabe en hyggelig og varm atmosfære i dit hjem. Visuelt skaber det en helhed i rummet, der kan gøre dig mere afslappet lige så snart du træder ind i det, og fysisk så er der noget helt specielt ved at gå med bare tæer over et lækkert, blødt tæppe - det er nok til at give dig helt ro nede i maven. Den her dejlige atmosfære, der bliver skabt ved hjælp af tæpper har ikke kun noget at gøre med tæppet i sig selv, men også hvordan det bringer hele rummet sammen og skaber nærmest en afgrænsning for de forskellige dele af rummet som fx sofa-arrangementet eller spisebordet. 

Men ikke nok med det - tæpper kan også skabe noget liv og bevægelse gennem tæppets mønstre og farver, eller et mere harmonisk rum, hvor hjemmets møbler og dekorationer bliver ført sammen til en helhed.

Det er dog ikke altid helt nemt at finde ud af hvordan man bedst indretter med tæpper og andre boligtekstiler. Og indretter man ikke rigtigt efter sin egen stil og smag, kan det faktisk være med til at ødelægge den afslappede stemning i et rum. Vores bedste råd til at indrette med tæpper er:

  1. Vælg tæpper, der passer ind i den indretningsstil du gerne vil skabe i et rum. Vælger du noget der er helt modsat af resten af rummets stil skaber du måske for meget kontrast, og det kan virke forstyrrende når du træder ind i rummet. Det her er specielt vigtigt at tænke over hvis du overvejer at bruge flere tæpper i samme rum. 

  2. Leg med størrelser og forme! Der findes nogle tommelfingerregler når det kommer til hvilke størrelser du skal bruge, men du behøver ikke nødvendigvis stille alle møbler ovenpå tæppet

    a. Læg 60-70 cm til spisebordets mål hele vejen rundt, så der er plads til at stolene står på tæppet når du sidder ned.
    b. I stuen kan du eksperimentere med at have alle stuemøblerne stående ovenpå tæppet, kun de forrerste ben på tæppet eller endda kun at have sofabordet på tæppet.
    c. I soveværelset kan du enten lægge to små tæpper på hver side af sengen, så både du og din partner har noget blødt at stå op til om morgenen, eller lægge et stort tæppe under hele sengen!

  3. Brug tæpper til at definere et område i rummet: Et tæppe under spisebordet skaber en tydelig opdeling af rummet og sætter fokus på det vigtige - nemlig spiseområdet. Det samme kan du gøre i stuen ved siddemøblerne eller i soveværelset ved sengen. 

  4. Materialet tæppet er lavet i kan bruges til at skabe en rød tråd i hjemmet - Har du for eksempel et tæppe lavet i uld i stuen anbefaler vi at kigge efter boligtekstiler i uld til de andre rum i hjemmet også. De andre tekstiler behøver hverken have samme farve eller form - her er det selve materialet der er det vigtige!

  5. Hav gerne et forårs- /sommertæppe og et efterårs- /vintertæppe derhjemme. Så kan du nemt og hurtigt ændre hele rummets udtryk alt efter hvilken sæson det er! I sommermånederne er vi vilde med kelimtæpper, der er tynde tæpper typisk lavet i uld, og i vintermånederne kan vi godt lide tykkere tæpper, der virkelig sætter fokus på hygge.

Har du spørgsmål?

Vi er glade for at hjælpe

info@fasmas.dk