Borde

Et sted at samle familien

Bordet spiller en central rolle i vores hverdag. Det er rundt om spisebordet vi spiser morgenmad og aftensmad. Rundt om sofabordet hygger vi med film og brætspil. På natbordet opbevarer vi den bog vi har villet læse i flere uger. Og på sidebordet udstiller vi de ting der er vigtige for os. Fælles for alle borde, er at det er møbler, der hjælper os med at udføre opgaver og lave aktiviteter sammen i hjemmet. At finde et bord der kan bruges til alle vores opgaver, er ikke altid en nem opgave - men frygt ikke, vi hjælper dig på vej! Et af de mest brugte materialer når det kommer til borde er nok træ i forskellige typer og størrelser. Massivt egetræ er et utrolig holdbart og har desuden et meget højt syreindhold, der virker bakteriedræbende. Massive egetræsmøbler er derfor ekstra praktiske i rum hvor man spiser. Men egetræ er ikke den eneste træsort når det kommer til borde - Bare tænk på teaktræ og fyrretræ, eller rustikt drivtømmer! Alt efter hvilken træsort man går efter, kan det ændre hele udtrykket i rummet. Går man for et mere vovet look, kan man med fordel også tænke i mere robuste eller hårde materialer som industristål og glas. De hårde materialer kræver mere opmærksomhed når man træder ind i rummet, og er gode materialer at vælge til de møbler der er omdrejningspunktet i det værelse man er i. På mange måder bliver møbler i robuste og rå materialer et kunstværk i sig selv!

Tænk udenfor boksen

Et spisebord kan være meget mere end bare et spisebord, og et lille hjørnebord kan sagtens bruges som natbord eller sofabord i den lille stue. Vores største tip er at prøve at tænke udenfor boksen og se muligheder i stedet for restriktioner. Mulighederne for unikke løsninger er mange, hvis man blot tør tænke stort. Udover mulighederne når det kommer til type bord, er der også masser af muligheder når det kommer til hvordan man behandler bordet. Man har faktisk mulighed for at gøre sine træborde helt unikke bare ved hjælp af forskellige behandlingsmetoder. Alle trætyper er forskellige, så der er forskellige måder man kan behandle dem på. Egetræsmøbler kan i udgangspunktet behandles enten med sæbe eller olie, og resultaterne bliver meget forskellige. En sæbebehandling gør i udgangspunktet egetræet lysere, mens olie mørkner træet. Teaktræ har et højt gummi-indhold, og er derfor meget modstandsdygtigt - også når det kommer til vand. Mange er glade for den dybe rødlige farve som kendetegner teaktræsmøbler, som kan vedligeholdes ved at bruge bestemte typer olie på træet. Men lader du være med at oliere dit teaktræ, får træet en sølvfarvet farve som også kan være meget smuk!

Vælg et bord til dig

  • Tænk over hvad du skal bruge bordet til og vælg et bord, der er stort nok til de opgaver! Nogle gange kan det være en god idé at give sig selv lidt mere plads end det man egentlig går og tror man har brug for
  • Hvor meget tid har du lyst til at bruge på vedligehold? Nogle borde kræver mere end andre i forbindelse med pleje og vedligehold - så hvis man ikke har så meget tid i hverdagen bør man gå efter et bord der ikke kræver så meget
  • Eksperimentér med typen af bord. Bare fordi det hedder “natbord” eller “sofabord” betyder det ikke at det er det eneste bordet kan bruges til!
Har du spørgsmål?

Vi er glade for at hjælpe

info@fasmas.dk